2. apr. 2010

Genbrugsamok i det nordjydske

Jeg var naturligvis også en smut min all time favorite genbrugs shop, på vores miniferie i Brovst. Hr. Ekelund var lidt nervøs, da besøget i butikken trak ud, for han ved jo godt, at jeg ikke går tomhændet derfra, og at der bliver læs på bilen, og at vores lille pakkede hus skal rumme endnu flere af mine uundværlige genbrugsfund. Jeg fandt da også

  • 4 sæt hæklede grydelapper
  • et gammelt kikset undergardin, med en flot blonde, som jeg kan bruge engang, når jeg får brug for den (det ved man jo aldrig, hvornår man gør)
  • 1 pose perler
  • 2 små poser med miniature påskepynt og lidt gavebånd
  • en pose med de plasticpåskeæg, jeg har ledt og ledt og ledt efter alle mulige andre steder
  • en legetøjsøkse til Elias
  • et puslespil til Annabella
  • en legetøjs-vandkeddel
  • en smuk orkis-flakon
  • 12 ansigts-afrensningssvampe.

Samlet pris: 76 kr.

1 plast påskeæg

1 hæklede grydelapper

Nogle af mine forældres venner havde disse skønne antikke tallerkenrækker stående, som vi måtte få. De skal nu pynte hjemme hos os i køkken og pigeværelset.

antikke tallerkenrækker

Tak Betty og Bent!

Af min mor fik jeg en ældgammel Wiinblad plakat og en masse antikke tallerkener og en kasse med porcelæn, jeg har haft stående på mine forældres nisseloft de sidste 20 år.

antikt porcelæn

Hr. Ekelund tog det rigtigt pænt og pakkede bilen med et smil. Godt gået!

6 kommentarer:

LisBethLys... sagde ...

Du har en meget tålmodig og overbærende mand! En uddøende race... Har selv en af samme slags :O) Fine fund...

Mivs sagde ...

Fantastiske fund :) Er det Brovst i Nordjylland? For så må jeg da vist hjemover igen snart ;)

Fru. Ekelund sagde ...

LisBeth - ja den slags skal man altså holde godt fast i ;O)

Hej Mivs - ja det er Brovst i Nordjylland. Der kommer du måske også fra? Der er SÅ mange gode loppesteder derovre!!

KH Rikke

Rikke R sagde ...

Ej hvor fedt at få tallerkenrækker, jeg kan ikke finde dem med mindre jeg vil betale min. 300kr for dem, men det er så København:-)

Fru. Ekelund sagde ...

Hej Rikke - Velkommen her!! Ja det er helt vildt, så dyre de rigtig gode tallerkenrækker er herovre. Jeg har fået den ene sat op i køkkenet, og det ser bare p....godt ud :O)

KH Rikke

Rikke R sagde ...

Jeg ville gerne bruge en til bøger på sønnens værelse:-)