25. okt. 2011

Produktiv ferie

Vi er lige kommet hjem fra ferie hos svigerfar i Israel. Jeg tog derned med kufferten proppet med garn – og hjem med kufferten proppet med garn og tre nyhæklede ting. Om aftenen sad jeg for mig selv og hæklede med den utrolige historie “3096 dage” af/om Natascha Kampusch på lydbog. Den kan anbefales!

Tørklæde, der er vist på de næste to billeder, er inspireret af Jeanette fra bloggen Lutter idyl, der har hæklet et tørklæde efter Sidsels opskrift i "Hæklede Gaver". Tak for inspirationen, Jeanette – og du skal bare vide, hvor mange gange, jeg har forsøgt at kommentere hos dig – for dine flotte hæklerier og din kære søn. Uha uha – hvor har det kriblet i mine fingre for at kommentere. Hver gang, jeg har forsøgt, er min kommentar forsvundet ud i cyberspace.

Der er rigtig mange blogs, jeg ikke kan kommentere på for tiden, og det jeg ked af, for der er så meget feedback, jeg gerne vil give. Det er Blogger/Google, der er synderen, og det er simpelthen for sølle, at de ikke får rette op!! Ind til videre har jeg ikke haft problemer med at kommentere på Bloggerblogs med “Kommentarformularmeddelelse” i popup-vindue.

Fastmasketørklæde på mig.

Fastmasketørklæde på palmeblad

De næste to billeder viser de køkkenhåndklæder, jeg fik hæklet på ferien, Jeg var blevet træt af, at jeg altid hang fast i den krog, køkkenhåndklædet hang på i vores køkken. Derfor har jeg lavet et par håndklæder med knapper. Problem løst.

Køkkenhåndklæder hæklede

Køkkenhåndklæde hæklet

11 kommentarer:

Zgrubler sagde ...

Halløj der - og velkommen hjem fra ferie ☺

Jeg havde også mere end gevaldige problemer med ikke at kunne kommenteret - undtaget, hvis bloggeren havde pop-up funktionen.
Så skiftede jeg browser til Google Chrome - og vupti- alle problemer er væk!!!
Ikke bare her i blogland, men også på f.eks facebook, hvor jeg havde mange problemer med at den 'frøs' oggik i hak...
Har ingen problemer haft, nogensteder - og det er vel ca 4 mdr siden nu...

Bedste hilsner
Zanne

Jeanette / Lutter Idyl sagde ...

Hejsa...ja det er da super ærgerligt med de kommentarer der forsvinder :(
Men er glad for du læser med og tørklædet er blevet fint! Jeg har også selv købt noget af det mørke som også skal omsættes til tørklæder (Shhh julegaver ;) )

Rikke sagde ...

Hej Zanne. Mange tak!

Og tak for tippet. Det er bare ikke en option for mig, at bruge andre browsere end Explorer, da min mand er ansat i Microsoft. Det jeg bitcher over er, at Google/Blogger ikke opper sig og gør kommentering muligt med alle browsere.

Kh Rikke

Lise M Andersen sagde ...

velkommen hjem!! Jeg er altid så imponerer over dine flotte ideer. :)

Sidsel Sangild sagde ...

Får helt ondt i øjnene af misundelse over det smukke billede med sol på! Hvor er det blevet fint, det tørklæde. Hvad er det nu for nogen garn? Og god ide med håndklæderne. Jeg er så doven så jeg har bare købt nogle hæklede håndklæder i en genbrugsbutik og så er min plan at fikse dem med lidt kulørt garn. Havde oprindeligt tænkt mig blot at hækle en strop, men det kunne da være meget smart med knap, har nemlig også sådan en stang ude i kolonihaven. Tak for inspiration!

Rikke sagde ...

@ Jeanette - jeg skal nok holde min mund ;-)

@ Lise - tak, jeg rødmer helt, må hellere smide lidt honning i fjæset ;-)

@ Sidsel. Mange tak - jeg beklager, at jeg fremkalder gule og grønne følelser i dig *G* Jeg glæder mig til at se oppiftede køkkenhåndklæder.

Kh Rikke

Sanne sagde ...

Hvor er jeg glad for at ha’ fundet din blog! :)

Jeg elsker at hækle, jeg har forsøgt mig med at strikke og det går nogenlunde, jeg skal dog ha’ hjælp til at forstå opskrifterne hele tiden, men det er hæklingen jeg synes er hyggelig. Hækleopskrifter kan jeg underligt nok godt forstå, selvom min ekspert-svigermor siger at de er sværere end strikkeopskrifter.

Jeg leder med lys og lygte efter hækleopskrifter på brugbare ting, dvs. ikke kun duge, sjaler, lapper og småting. Ikke at der er noget i vejen med de nævnte ting, jeg har bare ikke brug for dem (mere). Jeg har hæklet masser af kager, de er så fine, og hver gang jeg har en rest tilbage hækler jeg et sjal, hmm, har vist ikke brug for flere sjaler nu. Jeg har hæklet mig den fineste hvide sommertop, du kan se den her:
http://gt-sanne.blogspot.com/2010/06/modig.html

Jeg har endnu ikke gået taget et billede af mig selv med den på, men den sidder perfekt. Opskriften var dog så fuld af fejl, så jeg endte med at hækle den TO gange. Jeg overvejer faktisk at lave mig en til, i f.eks. lyslilla.

Det er sådan nogle opskrifter jeg er på udkig efter, altså bluser, toppe, trøjer og lignende, og så var det jeg tænkte om du havde nogle gode links du ville dele? Jeg kender godt Drops, men synes at det mest er sjaler og puder og lignende.

Og mange tak for listen over engelske oversættelser, den vil jeg få stor gavn af, når jeg en dag tør kaste mig over engelske opskrifter, for dem er der jo dejligt mange af. Er de svære, når man er sådan nogenlunde habil i danske opskrifter?

Endnu en gang tak for en fin blog, som jeg vil følge fremover. :)

Mette G. sagde ...

Du kan løse problemet med at kommentere ved at gøre, som der står på denne blog:
http://hausfraublau.blogspot.com/2011/10/blogger-problemer-kig-ind-her.html
Det løste i hvert fald problemet for mig :-)

Rebecca sagde ...

Genial-idé med de køkkenhåndklæder det skal jeg helt sikket have lavet...

Anonym sagde ...

Hvilken type garn har du brugt til tørklædet? Det er rigtig fint!

Rikke sagde ...

Garnet er noget viskose/bomuld, jeg købte i Netto i sommer :-)