5. feb. 2012

Kat med hat

Jeg hæklede noget i dag. Det viste sig at være en hat til en kat.

PS: Til dem der har fulgt med i mine kattes historie. Den sorte her er nu vores eneste kat. Den anden kat døde for to måneder siden. Den blev 13 år – og det er flot for en British Shorthair. Det var sukkersyge, der blev dens endeligt. Dyrlægen kom herhjem og hjalp den herfra på det helt rigtige tidspunkt. Men det var ufatteligt svært at være den, der skulle beslutte, hvornår det rigtige tispunkt var nået. Nu står her en fin lille urne med hendes jordiske rester. Når det bliver varmt og dejligt udenfor, skal urnen i jorden. Jeg er ved at være ok med det, men jeg kan stadig få øjne som “modne tomater”, som vores søn har sagt, når jeg tænker på hende. Jeg føler, at vi holder hende udenfor.

5 kommentarer:

Lis Rylander Karlsson sagde ...

Man knytter sig virkelig meget til sine kæledyr, jeg kan stadig huske den tunge følelse af at være den, der bliver nødt til at beslutte. Øv.
Jeg forsøger til stadighed at overtale manden til at vi skal ha en lille killing. Uden held endnu.

Det er en meget sød og meget sjov hat du har hæklet:)))

KRAM
Lis

Sidsel Sangild sagde ...

Haha ja man ved aldrig hvor man ender med hækling. :-)

Ja, katte er dejlige, kan godt forstå det er lidt trist.

Knus
Sidsel

Lise M Andersen sagde ...

Cat in the Hat - Love it!! :)

bykirsti sagde ...

Hahaha hvor er den fin!

Tak for kigger!
Kig forbi min giveaway

Camille sagde ...

griner.....katten var da ærlig talt heldig det endte med en hat til den ;0))) Nej hvor er den smart nu ;0)