Hjemme hos mine forældre i julen havde jeg udsigt til søde dukke-Per i udstillingsskab, når jeg lå i min seng. Jeg kunne slet ikke få øjnene fra hans fine tøj – især ikke den hakkede bluse.
Måske hakning (tunesisk hækling) skal have en chance i det nye år?
Kære læsere. Jeg vil ønske jer alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår!!
Honningkagehuset her er desværre ikke hæklet af mig. Men det er helt sikkert på to-do listen til næste jul. Jeg havde bestilt opskriften i dette skønne opskrifthæfte fra en webshop i USA. Men det tog ikke mindre end 9 uger at transportere hæftet den lange vej hjem til mig, så jeg har først lige modtaget det for få dage siden. Og jeg ved ikke med jer, men jeg er færdig med at producere julepynt for i år, nu vil jeg bare nyde synet af alt det dejlige julepynt og julelyset i mine børns øjne.
Sidste år spildte jeg blåbærsmoothie ud over vores gamle juletræstæppe. Pletterne gik ikke af i vask, så nu er jeg igang med at hækle lapper, til at dække blåbærplettene.
Opskriften til klokken fandt jeg et, for mig, nyopdaget hækleopskrift paradis Free Vintage Crochet under “Potholders”.
Svampen er ikke lige syet helt fast endnu. Katten lå i vejen.
Ja det var bare den tanke jeg fik, da mine kolleger blev vildt overraskede over, at jeg helt af lyst sad og hørte “The Prodigy” til mit kontornusseri. Jeg kom til at tænke på, om det var overraskende fordi, jeg er en kontormus med pagehår, der hækler i min fritid. Man behøver vel heller ikke nødvendigvis være en sadistisk maniac, bare fordi man hører “The Prodigy”? Det var måske heller ikke ligefrem, dét, de tænkte, og jeg spurgte heller ikke, hvorfor det var så overraskende. Det er sjovere at digte en historie krydret med mine egne fordomme. Og ps: Ikke et ondt ord om Lis og Per – det er bare ikke lige min musiksmag.
Nissehuen her er egentlig lavet til lillepigen, men nu er hun blevet fotograferet med den på, og så mener hun ikke, hun behøver tage dén på igen. Så må bamsen uden øjne være den, der viser den frem i dagslys. Datteren er nederst i meget-tidlig-vintermorgenbelysning.
Snekrystallen er kommet i brug, og jeg tror, det endte med at blive en helårsudgave.
Her er nissehuen på vores lille gåsepige.
Jeg har bare slået et antal luftmasker op, der passer til hovedomkredsen, samlet til en ring, hæklet fastmasker i omgange og taget én ind pr. omgang hele vejen op.
