Viser opslag med etiketten Hæklet tæppe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hæklet tæppe. Vis alle opslag

31. aug. 2010

Sommerens sidste dag med løn

I dag er den sidste dag i min Finansråds-finansierede orlov – eller fritstillingsperiode, som det jo retmæssigt hedder. Jeg røg ud sammen med en større flok, da Finansrådet besluttede at lukke deres uddannelsesafdeling for 5 måneder siden. Takket være mine over 8 års anciennitet har jeg haft løn i alle 5 måneder – det er sidste dag med løn i dag. Det er lidt vemodigt – at det nu er helt slut med den epoke, men livet går jo videre, og a-kassen skal “kun” have kopier af omkring / sådan cirka 100 lønsedler, kontrakter og en opsigelse. Suk… Overvejer at droppe dagpengene, fordi jeg ikke orker “systemet”, som jeg ikke forventer den store kærlighedsaffære med. Snart er jeg i job igen – jeg render til samtaler i ét væk, så nu er det bare det perfekte match, der mangler, for at jeg er på arbejdsmarkedet igen. Dagen i dag fejres med søde børn i hæklede tæpper (ikke egen produktion),



afslapning i solen,

Katten Gizmo

færdiggørelse af det Gormiti-slot, jeg byggede af papmaché i søndags,

Elias maler papmache slot

rødbedesyltning og bollebagning. Føler mig som en autentisk husmoder fra 50’erne – fuldstændig som jeg planlagde i går, da jeg tænkte over, hvad den sidste sommerdag / dag med Finansråds-løn skulle bruges til. Nu vil jeg gå ud i haven og indsnuse sensommeren…

PS: Mit CV ligger her, hvis nogen derude skulle mangle en kreativ koordinator.

4. jan. 2010

Man har vel et par hæklede tæpper

Da Annabella sov middagslur i dag, kom jeg til at kaste et vurderende blik på barnevognen udenfor. Der var lidt cirkustelt over den.

DSC_2397

Så skulle man ligesom tro, at det var det – men indenfor lå resten af samlingen, som primært er babytæpper. Jeg har kun selv hæklet det hvide med frynser og bedstemorfirkanter. De andre er gaver, Etsy-køb og genbrugsfund.

Hæklede tæpper