I vinterferien blev der tid til at hækle lidt. Denne poncho til vores datter på fire år blev hæklet på ingen tid af forskelligt uldgarn fra gemmerne + lidt nyt. Kender I det? Selv om jeg har ufatteligt meget garn og vil lave et projekt – kun af garn fra gemmerne, ender det ofte med, at jeg skal ud at købe et par nøgler til at supplere med, og så står jeg tilbage med lige så meget garn i lageret, som da jeg startede. Jeg får aldrig gjort et mærkbart indhug i garnlageret, selv om jeg prøver virkeligt hårdt… med mindre jeg sælger ud…..
Nej, gys! Sikke en tanke!!
Hækleopskrift til ponchoen kan findes her.
Garmoman, garnsvag, garnmisbruger…? En ting er sikkert: Når jeg står overfor et godt garntilbud, så bliver jeg svag og ude af stand til at lytte til min egen fornuft. Jeg kan overhovedet ikke styre det. Der er ikke noget at gøre. Jeg kan ikke lade det ligge. Jeg køber det. Fredag aften, da vi ventede på take away hos byens nye thaijoint, så jeg mit snit til at løbe i Netto og købe slik til Haloweenbørnene. Jeg benede af sted og drønede fokuseret forbi reolerne med imaginære skyklapper på. Alligevel var der en bunke garn, der ufatteligt nok fangede mit blik. Dér huggede jeg bremsen i.
Der var ikke noget jeg kunne gøre. Min vilje blev sat ud af spil af en højere ukendt kraft. Tilbage stod jeg med snuden i garnkassen og regnormsryg. Endelig fandt jeg det juletræsfarvede garn, som jeg liiige stod og manglede i min ikke uanseelige samling. 8 kr. – den napper jeg da lige. Og med en lillebitte rest af vilje, lod jeg de hvide, røde, brun og lilla garnnøgler ligge. Efter at have tjekket ud af Netto, listede jeg diskret det grønne garnnøgle ned i min grønne jakkelomme og tænke, at det nok var bedst, at Hr. Ekelund så det. Så ville han bare moppe mig– især pga det her, men også fordi jeg herhjemme har to kommoder, en vasketøjskurv og et skab fyldt med garn.
Da jeg sultent tøffede forbi de samme garnnøgler (og nogle andre) i Netto igen i dag, følte jeg mig som et offer for grov uretfærdighed. Det var simpelthen uretfærdigt, at jeg ikke bare måtte købe det garn og blive endnu mere lykkelig. Heldigvis havde jeg advaret min sunde fornuft på forhånd, så den sejrede denne gang.
My name is Rikke and I am a yarn addict.
Kæmpe græskar?
…nej minigræskar.
Det ligner lidt et hvidløg. Hæklet efter denne opskrift.
Stakkes Hr. Ekelund – han er helt forpuklet efter at have krydset USA og Atlanterhavet på tværs med tonsivs af garn. Jeg benyttede mig af muligheden for at bestille garn hos en amerikansk online garnbutik. Min mand ringede og fortalte mig, at den kasse, som garnet blev leveret i, var lige så stor som hans kuffert, og at der var så meget garn, at han ikke kunne have det i baggagen. Jeg fattede ingenting, jeg syntes da ikke jeg var gået specielt meget agurk i den garnbutik – havde da klikket et par gange på “buy-knappen” – men da ikke så mange???!!! Men i dag, da han kom hjem, forstod jeg. Prøv at se, der ér jo ikke specielt mange garnnøgler…
… men de er KÆMPESTORE – 210 gr. pr nøgle. Hånden, der holder garnet, er min og har vist nok en rimelig gennemsnitlig størrelse for en 39-årig). Jeg har absolut ingen idé om, hvor jeg skal opbevare alt det garn…
Der var også lidt læsestof. Jeg glæder mig til at sidde med alle de nye kreamagasiner i aften og drikke dejlig kaffe af friskkværnet Breakfast Blend fra Starbucks Coffee. Aaaaahhhhhh!
Så godt at have ham hjemme igen!
Det var de ord, der kom fra vores datter på 3 år og 3 måneder, da hun slog øjnene op her til morgen. Hold da op – sikke en melding. Jeg vil jo gerne lære hende at hækle, ja der er ikke noget, jeg hellere vil, meeen måske hun er lidt ung i det. Alligevel lovede jeg hende optimistisk, at det gør vi da bare noget ved i aften. Så det gør vi. Måske blev hun inspireret af, at jeg har Hello Kitty-pimpet hendes ufeminine shorts.
Og nu til noget helt andet: I morges så jeg en lille fugl forsøge at rykke frynserne af det tæppe, vi har liggende uden for vores havedør. Det var jeg ikke ovenud tilfreds med, men på den anden side vil jeg gerne bidrage til fuglerederne, så jeg fik en idé: Garnender – jeg har en pose fuld af garnender, som jeg klipper af mine hæklerier. Jeg plejer at bruge dem som indmad i amigurumiting, men nu har de fået en ny funktion:
Der er flere, hvor de kommer fra, så småfugle – bare kom an!
