Kæmpe græskar?
…nej minigræskar.
Det ligner lidt et hvidløg. Hæklet efter denne opskrift.
Stakkes Hr. Ekelund – han er helt forpuklet efter at have krydset USA og Atlanterhavet på tværs med tonsivs af garn. Jeg benyttede mig af muligheden for at bestille garn hos en amerikansk online garnbutik. Min mand ringede og fortalte mig, at den kasse, som garnet blev leveret i, var lige så stor som hans kuffert, og at der var så meget garn, at han ikke kunne have det i baggagen. Jeg fattede ingenting, jeg syntes da ikke jeg var gået specielt meget agurk i den garnbutik – havde da klikket et par gange på “buy-knappen” – men da ikke så mange???!!! Men i dag, da han kom hjem, forstod jeg. Prøv at se, der ér jo ikke specielt mange garnnøgler…
… men de er KÆMPESTORE – 210 gr. pr nøgle. Hånden, der holder garnet, er min og har vist nok en rimelig gennemsnitlig størrelse for en 39-årig). Jeg har absolut ingen idé om, hvor jeg skal opbevare alt det garn…
Der var også lidt læsestof. Jeg glæder mig til at sidde med alle de nye kreamagasiner i aften og drikke dejlig kaffe af friskkværnet Breakfast Blend fra Starbucks Coffee. Aaaaahhhhhh!
Så godt at have ham hjemme igen!