Jeg har meget tøj med korte ærmer, som jeg bruger året rundt. Men det kan altså godt være lidt koldt engang imellem. Derfor er det vigtigt at have et arsenal af lune pulsvarmere ved hånden. Det sidste skud på stammen inden for den genre herhjemme er disse uldne sager. Målet var at få dem til at se sådan lidt lavet-af-et-barn-agtige ud, og jeg synes egentlig det, er lykkedes meget nogenlunde. Det gælder mest om at bruge en hæklenål, der er lidt for stor, og så ikke at gå for meget op i, hvor man rammer ned i maskerne, når der hækles kanter.
Jeg slog op med stangmasker med hjælp fra denne video.
Som det ses i baggrunden af dette foto, er projektet godkendt af et ægte barn. Mine elsker at farve salt med kridt og lægge det i smukke lag i glas og flasker.
Til dette herlige ferieprokekt for børn skal du bare bruge noget fint salt og nogle farvekridt. Mine børns favoritter er de almindelige tavlekridt fra IKEA.
God fornøjelse og nyd sommere, som den er.
Så er der blevet hæklet lidt. Men egentlig var det mest for at minde mig selv om, at jeg godt kunne lide at hækle. Det var ikke, som det plejer at være, lysten der drev værket, selv om jeg da ikke ligefrem kedede mig med det. Jeg er nok bare nede i en hækledal, der skulle da også være mærkeligt andet efter 8 års hæklebesættelse. Link til opskriften på de fine søstjernevaskeklude, finder du på mit Pinterest Board.
Noget af den tid, der før gik med at hækle, bliver nu brugt på at søge indad med meditation. Jeg har hørt mange sige, at for dem, er håndarbejde en form for meditation, men sådan ser jeg det ikke. Jeg holder mig da ikke tilbage for at stresse mig selv, når jeg hækler. Det skal gå fremad, så mange timer er der jo heller ikke i døgnet… Desuden laver jeg også altid noget andet, når jeg hækler. Hører lydbog eller ser fjernsyn. Så ikke meget meditation over det. Og på trods af al min lovprisning af “Mindfulness” (uden for dette forum), så tager jeg da også lige en runde med mig selv om, hvorvidt jeg skal gå ud og tage et nyt billede, fordi den lyserøde ovenfor vender vrangen opad.
Min djævel siger: “Hallo moster – step it up”. Min engel siger “Slap af – ingen er perfekt, den er da også meget pæn bagpå”.
Englen vinder, fordi det er begyndt at regne.
…. Update: 5 minutter senere holdt det op med at regne. Djævlen vandt
…Jeg hækler! Gør det sgu bare. Hvis det kommer til at gøre ondt, er det bare ærgerligt, for i morgen skal jeg hjem til mor og far, og dem har jeg ikke set i evigheder. Så jeg er ligeglad. Ha!
Billedet er en lille vintage sag fra min mors gemmer.
Jeg bliver stadig glad, hver gang jeg ser på denne taske, jeg hæklede for 7 år siden på en af vores dejlige ferier i Israel.
Hæklearmene er stadig ikke ok, så hækling er fortsat på pause.
… er desværre aflyst her i huset i år. Jeg havde planer om den helt store produktion, men jeg har haft ondt i armene et stykke tid og har indstillet hæklingen ind til videre. Det kommer nok til at tage lidt tid, inden jeg er tilbage, og jeg vil have hede hækledrømme ind til da.
I vinterferien blev der tid til at hækle lidt. Denne poncho til vores datter på fire år blev hæklet på ingen tid af forskelligt uldgarn fra gemmerne + lidt nyt. Kender I det? Selv om jeg har ufatteligt meget garn og vil lave et projekt – kun af garn fra gemmerne, ender det ofte med, at jeg skal ud at købe et par nøgler til at supplere med, og så står jeg tilbage med lige så meget garn i lageret, som da jeg startede. Jeg får aldrig gjort et mærkbart indhug i garnlageret, selv om jeg prøver virkeligt hårdt… med mindre jeg sælger ud…..
Nej, gys! Sikke en tanke!!
Hækleopskrift til ponchoen kan findes her.
Jeg hæklede noget i dag. Det viste sig at være en hat til en kat.
Vores stakkels barn var ved at gå til over den kradsende rullekrave i sin “ikkekradsende” uldsweater. Det kaldte på livreddende hækling (livreddende for både barn og trøje). Jeg vil gerne dele teknikken:
Først sikrer jeg alle masker hele vejen rundt – lige under der, hvor jeg vil klippe rullekraven af – med en snor (garn), der syes ignnem alle strikkemasker hele vejen rundt:
Der hvor snorens ender møder hinanden sikres de med en knude, hvorefter rullekraven klippes af - en eller to srikkemasker over de sikrede strikkemasker:
Så hækles der fastmasker hele vejen rundt i den nu hærgede halsudskæring. Hækl ned under “snoren” i hver strikkemaske hele vejen rund. Hækl evt. en eller to rækker ekstra og tag evt ind tre gange ved hver “skulder”.
Nu kan trøjen bruges igen. Helt uden hysteriske anfald.
Somme tider kan jeg bare ikke modstå ting, der er helt hysteriske.
Jeg har fast tradition for at besøge yndlingsbutikken, når jeg er “hjemme til jul”. Denne jul skulle være den første undtagelse, fordi vi først kørte “hjem” d. 23. december. MEN til min store overraskelse gled trafikken som var det en almindelig dødsyg tirsdag i september. Derfor landede vi i Brovst to timer før lukketid – butikkens altså. Kl. atten-nul-dut på lillejuleaftensdag skød jeg ind i “Antik og Genbrug”, hvor denne fisefornemme tekande stod og ventede på at blive købt. Jeg var ikke helt sikker på, at det var mig, den ventede på før min mor truede med at købe den, hvis jeg ikke gjorde. Sølle 40,- kr. skulle den koste, så det gik jo nok. Jeg har længe været på udsigt efter en tekande til at hækle en tevarmer til, så det var jo oplagt. Hr. Ekelund var godt nok lige ved at dåne af rædsel, da han så den – det var vist ikke lige hans stil. Så pakkes ind, det skal den.
I aften vil jeg sidde ved disse to hyggespredere og finde ud af, hvordan tevarmerene skal laves.
… og har hæklet to stykker. Den ene passede ikke til emet (jeg fik ikke lige målt undervejs), så den blev til en karaffelvarmer. Den anden er blyantholder til vores nyindrettede kontor og gæsteværelse.
Godt nytår!!!
… Eller har jeg? 
