6. jul. 2010

Hæklede benvarmere til lillepigen (med vejledning)

English version below.

Jeg er blevet færdig med de hæklede benvarmere, som Annabella på 2 år selv har bestilt.

Hæklede benvarmere




Her er Annabellas søde forslåede ben iført benvarmerne ♥


Hæklede benvarmere

Og jeg ved godt, hvad jeg skal bruge dem til, når Annabella vokser ud af dem. Gnæk gnæk…

Hæklede benvarmere

Pulsvarmere til mig selv selvfølgelig!

Opskrift (fremgangsmåde)

Slå luftmasker op i den længde, du ønsker benvarmerne skal være. Hækl fastmasker i luftmaskerne, og fortsæt med at hækle fastmasker frem og tilbage i bageste maskeled ind til du har den ønskede bredde. Sy sammen efter instrukserne på denne video.

Opdatering, juni 2018

De sidste to vintre har de fine benvarmere fungeret udmærket som håndledsbeskyttere til computerarbejde. Mine håndled er slidt og overfølsomme af mange års hækling og computerarbejde. Når jeg lægger benvarmerne dobbelt om mine håndled, fungerer de perfekt som en beskyttende pude og holder samtidig mine hænder varme. Jeg krydser fingre for, at de kan holde et par sæsoner mere :-)

I have finished the crocheted legwarmers that Annabella (2 years old) ordered. And I know what I should use them for when Annabella grows out of them: Wristwarmers for myself of course!

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Fede! Jeg har tænkt på det, men har altid vurderet at de ville blive for klumpede, men jeg må da straks lave et par til Luna. De er jo seje (og kan godt lide perspektivet om deres fremtid som pulsvarmere :-)
Nårh - søde forslåede sommerknæ. Suk. Kender det.

LisBethLys... sagde ...

De er blevet rigtig søde, Rikke... Men jeg kan ikke lade være med at smile lidt af, at de bliver færdige her midt i sommerheden... Hvornår mon Annabella bestilte dem ???

Hav en dejlig aften!
Kh. LisBeth.

Fru. Ekelund sagde ...

Sidsel - Jeg glæder mig til at se Lunas benvarmere. Og ja fin side effect, at de de små pus hurtigt vokser fra dem, så vi selv kan bruge dem - måske ikke lige den kommende vinter - men så vinteren efter da ;O)

LisBeth - jeg kan godt forstå din pointe *G* - MEN det er faktisk ikke mere end en måneds tid siden, jeg en dag i bedste hippie-stil iførte mig sommerkjole, poncho, klip-klappere og mine uldne benvarmere en morgen, hvor jeg skulle følge børnene i børnehave. Det var s....koldt, så benvarmerne måtte kompensere for de bare fødder og lår. Annabella var åbenbare vild med looket og spurgte, om jeg ikke ville hækle sådan nogen til hende. Det var jo bare det jeg gik og ventede på - hækleønsker fra en af poderne. Jeg overvejede bestemt også at hurtighækle et par i stangmasker og bomuldsgarn, men nej jeg skulle selvfølgelig gå hele vejen og lave nogle "ordentlige benvarmere". Sådan er jeg...

Fedt I kiggede forbi og smed en kommentar - TAK for det ♥

God aften til jer også
Kh Rikke

Citronmoster sagde ...

Ihh, hvor er de søde, både knæ og benvarmere :-)

Fru. Ekelund sagde ...

Tak Citronmoster - ja de knæ er lige til at bide i - stadig lidt buttede og små :O)

Kh Rikke