20. jan. 2010

A New Look at Crochet

Da min søn for 5 år siden blev født, havde jeg problemer med at få det hele til at fungere. Han ville ikke sove, han var urolig, og hele situationen drænede mig for energi. Fra han var 3-4 måneder gammel, løste jeg “problemet” med at være i bevægelse. Jeg gik med barnevognen det meste af dagen. På den måde var han glad, og jeg holdt mig vågen. Når han endelig sov sine 20-30 minutter, kastede jeg mig ned på den nærmeste bænk og hæklede eller kiggede i denne bog, som jeg fand på Amazon.com. Og tro mig – der er noget at kigge på, hvis man synes fri hækling er spændende.

A New Look at CrochetKender du den? Den er udgivet i 1975 og indeholder masser af billeder af smukke, gyselige, gakkede, imponerende og syrede hækledesigns.  Det var min interesse for fri hækling, der ledte mig til bogen, og jeg kan godt betro dig, at der er fri hækling for alle pengene. Bogen viser masser af teknikker og inspiration til tøj, smykker, interiør og skulpturer. Her er nogle billeder fra bogen.

A new look at Crochet 2

A New Look at Crochet 1

Jeg kæmper stadig for at komme af med mine overbelastningsskader, så jeg kan komme igang med at hækle igen. Midlerne er for tiden behandlinger med “Body Self Development System”, fitness og snart en uges pause fra tastaturere og computer-mus i Israel ved Det Røde Hav. Jeg tror på, at jeg nok skal komme til at hækle igen, men det kommer nok til at tage noget tid endnu. Desværre.

Gad vidst hvordan det kommer til at gå med at undvære min pc en hel uge. Jeg er sjældent væk fra internettet mere end nogle timer af gangen og må nok erkende, at jeg er en lille smule afhængig af hotmail, bloglæsning og også lidt Facebook. Tror, jeg får abstinenser med svede- og rysteture, angstanfald og hallusinationer. Det bliver ikke kønt.

6 kommentarer:

paakrogen sagde ...

Vil til enhver tid gerne bytte computeren med Rødehavet! :-)
Skal I så snorkle lidt ved de fantastiske koralrev? Det må hjælpe på hænderne. Jeg synes jeg kan hækle mere inden det gør ondt, efter jeg er begyndt at løbe...!!??
Fantastisk bog - man gyser lidt :-)Men meget inspirerende.

Fru. Ekelund sagde ...

Om vi skal snorkle er lidt uvist. Vi skal jo have vores børn med, og de er ikke store nok til at passe sig selv. Men vi får besøg af min mands far og hans kone - de bor i Israel, så hvis de tilbyder at passe børn, vil jeg nok som det første prioritere en tur ude og svømme med delfiner. Har tidligere snorklet ved Dahab og "Blue hole" - også ved Det Røde Hav - det var FEDT!

Det skal nok passe, at du har bedre "hæklearme/-hænder",når du løber. Der var en "Body-sds"-terapeut der sagde noget til mig om, at det var godt for mine dårlige arme at få pulsen op engangimellem. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke husker forklaringen ;O)

LisBethLys sagde ...

Hej Rikke! Kig engang ind på mit indlæg for i dag... Jeg har noget til dig!
Kh. LisBethLys.

Fru. Ekelund sagde ...

Hej LisBethLys Ja - jeg har set det. 1000 tak. Jeg er bare så glad for anerkendelsen. Som jeg også skrv i kommentaren på din blog, er det særligt fedt fordi, awarden fra dig ligesom understreger, at jeg opnår formålet med min blog.
Kh Rikke

fish-fish sagde ...

For en fantastisk heklebok!! Jeg bestilte den straks på Amazon og gleder meg vilt til den kommer i posten.... Og flott blogg! Jeg er glad for å ha funnet dere to danske heklerne (jeg fant deg gjennom LisBethLys).

Fru. Ekelund sagde ...

Hej fish-fish!!

Tak for de søde ord. Herligt, at du også fandt bogen. Håber den kommer hurtigt, så du også kan få en masse spændende inspiration. Jeg vil da også lige kigge ind på din blog :O)

Kh Rikke