25. okt. 2010

Tudefjæs hækler julepynt

I må meget undskylde – for nu kommer jeg nok til at hælde lidt vand ud af ørerne. Dette indlæg er en slags pligtindlæg, fordi jeg egentlig ikke har den store lyst til at vise frem og dele og gøre ved, som jeg plejer. Men hvis der skal holdes liv i bloggen, så skal der holdes liv i bloggen. Til dig der ikke orker høre mig ævle løs om manglende selvtillid, arbejdsløshed og forventninger, men bare kommer for at se noget hækling – så stopper jeg her. Du, der måske har lyst til at låne mig en skulder at græde ud ved, kan læse videre her på min nye ævleblog.
Jeg er traditionen tro ikke sen til at komme igang med mine jule hækleprojekter. Juletræet her har jeg hæklet på længe, men det er så kedeligt at hækle på, at jeg sjældent tager det frem – og kun i kort tid af gangen. Her kan du se en lille smagsprøve.


Et andet juleprojekt er denne stjerne, som endnu  ikke er helt færdig.

Crochet Christmas something

Og her et lille tip – hvis man da ikke synes, det ser for skørt ud. Futter til stolene. Vores stole slider hårdt på gulvet, så jeg har hæklet futter til dem i forskellige farver. Det fungerer perfekt og der er sågar opbakning fra Hr. Ekelund.

15. okt. 2010

Hæklet cardigan til lillepigen

English version below
Her på det sidste har jobjagt, hussalg og huskøb har taget det meste af min tid. Men der SKAL altså også være tid til at hækle lidt, det skal der bare. Denne cardigan til Annabella har været mit primære hækleprojekt i flere uger. Opskriften fandt jeg her.

Crochet cardigan

Annabella i haeklet cardigan

Lately jobhunting, selling and buying realestate has taken most of my time. But I have to crochet in between – I just have to. This cardigan for my daughter has been my primary crochet project for weeks – and it is finally finished. I found the pattern here.

13. okt. 2010

Smuk poncho slæges

Jeg har fået mig en anden poncho fra Creme de la Créme á la Edgar og har derfor besluttet mig for at sælge den gamle.


Du kan se flere billeder her.

4. okt. 2010

Strikket dutelut

I dag var jeg på oprydningstogt i en af vores lille bitte hus’ mange frakkeafdelinger og fandt en gammel mør genbrugsjakke, hvorpå jeg for flere år siden (mens jeg stadig flirtede lidt med strik) syede denne strikkede dutelut som pynt på pelskraven. Jeg lavede den på en strikkeworkshop hos Wilferts (garnbutik på Frederiksberg) med Dana Watson, som var noget så ferm til både strik og hækling. Jeg husker, at hun sad og hæklede en miniaturefrø på størrelse med en fingernegl. Hende gad jeg godt møde igen!


Desuden kan jeg berette, at det er blevet hverdag igen efter en afslappende ferie i Israel, hvor hæklenålen glødede. I får snart resultatet at se. Nu er det pennen, der gølder i jagten på et nyt og gerne velbetalt job, for mens vi var Israel blev 2 vigtige handler forsejlede. Den ene var salget af vores nuværende hus – og den anden var købet af et andet større hus med 0 trafiksøj, hvilket vi har så rigeligt af her, hvor vi bor nu.

Home office with lazy assistant 

 Genezereth

Her bader min famlie i Genezereth. Der var så smukt et lys, at jeg næsten troede på, vi kunne gå på vandet, men som I kan se, var det alligevel ikke helt tilfældet.