Takket være mine utålmodige børn, er dette projekt blevet afsluttet en del hurtigere, end jeg havde lyst til. At hækle 15 strimler og efterfølgende sy dem sammen med sytråd, har været en udfordring for min forlystelsessyge sjæl. Jeg har været på udkig efter overspringshandlinger, men børnene har holdt mig til ilden. Jeg havde ikke set det komme – det var endnu en kedelig proces. Og det var meningen, at jeg skulle holde mig fra den slags.
Hækleopskriften er fundet hos Skymagenta her. Græskaret er et af de mindst imponerende af hendes værker, der virkelig er utrolige. Se dem her.