Garmoman, garnsvag, garnmisbruger…? En ting er sikkert: Når jeg står overfor et godt garntilbud, så bliver jeg svag og ude af stand til at lytte til min egen fornuft. Jeg kan overhovedet ikke styre det. Der er ikke noget at gøre. Jeg kan ikke lade det ligge. Jeg køber det. Fredag aften, da vi ventede på take away hos byens nye thaijoint, så jeg mit snit til at løbe i Netto og købe slik til Haloweenbørnene. Jeg benede af sted og drønede fokuseret forbi reolerne med imaginære skyklapper på. Alligevel var der en bunke garn, der ufatteligt nok fangede mit blik. Dér huggede jeg bremsen i.
Der var ikke noget jeg kunne gøre. Min vilje blev sat ud af spil af en højere ukendt kraft. Tilbage stod jeg med snuden i garnkassen og regnormsryg. Endelig fandt jeg det juletræsfarvede garn, som jeg liiige stod og manglede i min ikke uanseelige samling. 8 kr. – den napper jeg da lige. Og med en lillebitte rest af vilje, lod jeg de hvide, røde, brun og lilla garnnøgler ligge. Efter at have tjekket ud af Netto, listede jeg diskret det grønne garnnøgle ned i min grønne jakkelomme og tænke, at det nok var bedst, at Hr. Ekelund så det. Så ville han bare moppe mig– især pga det her, men også fordi jeg herhjemme har to kommoder, en vasketøjskurv og et skab fyldt med garn.
Da jeg sultent tøffede forbi de samme garnnøgler (og nogle andre) i Netto igen i dag, følte jeg mig som et offer for grov uretfærdighed. Det var simpelthen uretfærdigt, at jeg ikke bare måtte købe det garn og blive endnu mere lykkelig. Heldigvis havde jeg advaret min sunde fornuft på forhånd, så den sejrede denne gang.
My name is Rikke and I am a yarn addict.
