Et hjerte til Nicoline

Elias – min søn på 4½ år går for tiden op i at lave perleplader. I dag kom han hjem fra børnehaven og fortalte, at han havde spurgt sin bedste ven Nicoline, om hun ville have en gave af ham. Svaret hørte jeg ikke noget om, men det var nok et “ja”, for han havde fået den idé, at hun skulle have et hjerte af perler – og det skulle være lyserødt og jeg skulle sætte lyserødt garn i, så hun kan hænge det op. Til sidst skulle det pakkes ind i “sølvpapir”. At se hans stolthed og glæde, da han pakkede hjertet ind, fik mig næsten til at smelte. så nu sidder jeg her med 2 “smeltede” hjerter – mit eget og perlehjertet , som jeg har pakket ud for at vise det frem.

Tænk at den lille skat er i stand til at sætte sig i Nicolines sted og lave et lyserødt hjerte, som hun vil kunne lide, når nu hans yndlingsfarver er de “seje” sort, grå og blå!!!

Beklager billedkvaliteten –  jeg havde ikke tid på at vente på dagslyset.

Ufrivillig hæklepause

For tiden holder jeg ufrivillig hæklpause. Jeg har bogstavelig talt skuffen fyldt med hækleprojekter og et enkelt strikkeprojekt. Og så har jeg endda en liste med idéer til ting, som jeg gerne vil hækle. Desværre går jeg rundt med 2 sølle håndled og en enkel ditto albue, som for tiden bare gør ondt og irriterer mig grænseløst. Jeg burde ikke engang sidde ved computeren her, det bliver det bestemt ikke bedre af. Én ting, jeg helt sikkert skal holde mig fra, er hækling, som jeg er totalt afhæning af. Hvordan det er lykkes mig at holde hæklefri de sidste par uger er ufatteligt. Desværre ser det ikke ud til, at der er nogen bedring lige om hjørnet.

I sidste uge købte jeg en Reima flyverdragt til min datter via Trendsales. Sælgeren var så sød at lægge en tilhørende elefanthue ved. Men efter min smag, var den lige lovlig kedelig, så jeg fandt nogle prefabrikerede free form dutelutter i gemmerne, gav f… i dårlige håndled og syede dem på huen, hvilket gav den et gevaldigt løft. Desværre nægtede modellen at posere med den på i dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

Modellen havde ikke noget imod at posere i huen forleden, da hun legede med klæde-ud-tøj.

 

 

 

 

 

 

 

 

Et lille sidespring: Billedet af Annabella her overfor bekræfter bare min tro på at kunstneren Yoshimoto Nara på en eller anden grund må have haft hendes ansigt i tankerne, når han malede sine lille-pige-portrætter. Se lige: