Nu er det 1½ måned siden, jeg sidst har rørt en hæklenål, og jeg er ved at blive bims i bolden over det. Jeg savner at være kreativ, jeg savner at producere noget, og ikke mindst er jeg ved for alvor at være i julestemning, og der skal traditionen tro hækles noget julestas!
Årsagen til min hæklepause er en ordentlig omgang seneskedehindebetændelse/tastaturalbue. Jeg har nu gået til akupunktur 3 gange, og jeg synes ikke, det har givet noget. Jeg har fået “mousetrapper”, venstrehåndsmus og kugletastatur på arbejde. Jeg stopper mig med gurkemejepiller, essentielle olier og ingefær. Jeg laver udstrækning og koldt omslag.
I sidste uge, troede jeg et øjeblik, at det var blevet så meget bedre med mine håndled, at jeg snart var hækleklar igen, så jeg hoppede på Ebay og bestilte et sæt Clover Soft Touch hæklenåle, en Provo Craft ergonomisk hæklenål og en støttehanske, så jeg kan skåne mine håndled så meget som muligt, når jeg går igang igen.
Desværre var det bare en god dag, og i dag har jeg akkurat lige så ondt, som jeg havde for 1½ måned siden. Nu har jeg skruet bissen på og bestilt 2 stk. motherf….. håndledsskinner – nu vil jeg ikke mere!
Wish me luck.