Nu er det 1½ måned siden, jeg sidst har rørt en hæklenål, og jeg er ved at blive bims i bolden over det. Jeg savner at være kreativ, jeg savner at producere noget, og ikke mindst er jeg ved for alvor at være i julestemning, og der skal traditionen tro hækles noget julestas!
Årsagen til min hæklepause er en ordentlig omgang seneskedehindebetændelse/tastaturalbue. Jeg har nu gået til akupunktur 3 gange, og jeg synes ikke, det har givet noget. Jeg har fået “mousetrapper”, venstrehåndsmus og kugletastatur på arbejde. Jeg stopper mig med gurkemejepiller, essentielle olier og ingefær. Jeg laver udstrækning og koldt omslag.
I sidste uge, troede jeg et øjeblik, at det var blevet så meget bedre med mine håndled, at jeg snart var hækleklar igen, så jeg hoppede på Ebay og bestilte et sæt Clover Soft Touch hæklenåle, en Provo Craft ergonomisk hæklenål og en støttehanske, så jeg kan skåne mine håndled så meget som muligt, når jeg går igang igen.
Desværre var det bare en god dag, og i dag har jeg akkurat lige så ondt, som jeg havde for 1½ måned siden. Nu har jeg skruet bissen på og bestilt 2 stk. motherf….. håndledsskinner – nu vil jeg ikke mere!
Wish me luck.
6 kommentarer:
Du har bestemt fortjent de lækre hæklenåle, så du kan komme i gang med julestadsen så snart armen ikke siger av længere. Man kan også få binyrebarkhormon-indsprøjtninger - og min veninde der døjede med det i laaang tid, brugte sådan en ibuprofen-slave, som var god.
Håper armen snart blir bedre slik at du kan kaste deg ut i hekleriene igjen :)
I går fikk jeg blod på tann igjen og satte meg til å lage en ny lue..Mens jeg holdt på strømmet ideene til og det er så herlig å være i det moduset :)Ha en fin søndag :)
Hilsen Kardemomme
Tak skal I have jeg håber jeres gode karma har healende kræfter ;O)
God hækling begge to!
Hej Fru. Ekelund
Jeg døjer selv rigtig meget med seneskedehindebetændelse, derfor vil jeg rigtig gerne hører om de hæklenåle du har købt hjalp dig? Inden jeg selv går ud og investere i dem.
Hilsen Lise
Hej Lise
Jeg vil klart anbefale Clover Soft Touch hæklenålene. Jeg tror, jeg anstrænger mig lidt mindre, men jeg tror ikke, de gør en afgørende forskel i forhod til mine dårlige arme. Desværre - men jeg foretrækker altså at bruge dem frem fra andre. Den lilla ergonomiske fra Provo Craft - tjaa den havde nok været min foretrukne, hvis selv hæklenålsdelen var bedre - men den er sølle forarbejdet og glider ikke godt i garnet.
Håber, du kan bruge det til noget. God bedring med dine håndled.
Kh Rikke
Hej Rikke
Tak for tilbagemeldingen, jeg tror jeg vil anskaffe mig Clover Soft Thouch hæklenålene.
God bedring med dine arme :)
Hilsen Lise
Send en kommentar