30. mar. 2010

Forandring

I snart et år har jeg vidst, at der var noget i gærde inde på arbejde. Omkring jul spidsede situationen til – og endelig i sidste uge fik vi besked om bestyrelsens beslutning: Afdelingen skal ikke være der mere. Det er en politisk beslutning – ikke noget personligt eller økonomisk. Jeg fik min opsigelse med hurtig fritstilling. Sikke en lettelse efter alle de måneders ventetid.

Fredag var den første dag i mit nye liv – og den første forårsdag, jeg mærkede i år. Inden i mig ledte jeg efter alle de følelser og reaktioner, jeg var blevet advaret om, men det eneste, jeg kunne mærke var en boblende lykkefølelse. Glæden over foråret, forandringen, friheden og det liv, jeg har. Jeg glæder mig simpelthen så meget til alt det nye, jeg skal til at opleve. Jeg tror, at det her er det bedste, der er sket for mig længe!!

Derhjemme er der også tid til forandring. Annabella er blevet 2 år og Hr. Ekelund og jeg er blevet ening om, at det er på tide at få de sidste af vores ting, flyttet ud af hendes skabe og værelse. Det indebærer bl.a., at jeg har måttet rømme mit garnskab i stuen for at flytte alt garnet i skammekrogen ude i gangen. Helt ærligt – kan det være godt for kreativiteten??

Nå… jeg må hellere fjerne tudefjæset og glæde mig over al den tid, jeg nu får til at være kreativ. Det jeg ikke har i krea-rum, har jeg nu i krea-tid. Hvis jeg da ellers kan lade være med at bruge al tiden på at gøre rent og rydde op – jeg er nemlig en sindsyg rengørings-maniac.

Jeg bringer herunder et bonusbillede:

Babyfod

3 kommentarer:

trinesoehest sagde ...

Fantastisk positiv indstilling. Der er nemlig aldrig noget, der er så skidt at det ikke er godt for noget. Tillykke med det nye liv!

LisBethLys... sagde ...

WOW! Sikke muligheder... Sikke et forår at få forærende... Det må være en god måde at komme videre i livet; masser af tid og ingen konflikter eller andre personlige kontroverser at se tilbage på og bearbejde, før du igen kan tage hul på at arbejde. Tillykke, Rikke... Du er heldig!
-Og forresten: Sikke en lækker, nysselig tøsefod, hun stikker ud under dynen der... Dejligt bonusbillede!
Kh. LisBeth.

Rikke sagde ...

Tak begge to for lykønskningerne! Jeg kunne da heller ikke ønske mig en bedre årstid at blive fritstillet.

LisBeth Det er nemlig en lille tøsefod - stadig sådan lidt babylækker ;O)

Søhesten - Det, du siger der, er nemlig mit motto - og SÅ sandt.

KH Rikke