I dag trængte vinterhuden til en skrubbetur, og det blev gjort med min yndnings skrubbemasse, som er både effektiv, skånsom og velduftende.
Skrubbemassen her kan bruges til både ansigt og krop.
Sådan gør du:
Knus et par håndfulde havregryn i en morter eller en minihakker. Bland med en håndfuld fuldkornsrismel (har også en fin skrubbevne + en dejlig duft). Bland rigeligt med flydende honning og vegetabilsk olie (jeg foretrækker mere honning og mindre olie) til massen hænger lidt sammen.
Husk at økologiske ingredienser er bedst for naturen og for dig!
Når huden er våd, blandes skrubbemassen i hænderne med vand, så den bliver mere cremet. Og så er det ellers bare med at gå til den med blide cirkulære bevægelser.
Husk at skylle godt i hårgrænsen så du ikke, som jeg gjorde i dag, forlader badet med havregrød i håret.
Skrubbemassen kan holde sig i mindst 3 måneder, hvis du helt undgår at berøre den med vand og hænder.
God fornøjelse ©
Ingen kommentarer:
Send en kommentar