Hæklet hue med øreklapper str. 50-52 cm.*
Øreklapper
Højre øreklap
Kh Rikke
Jeg har meget tøj med korte ærmer, som jeg bruger året rundt. Men det kan altså godt være lidt koldt engang imellem. Derfor er det vigtigt at have et arsenal af lune pulsvarmere ved hånden. Det sidste skud på stammen inden for den genre herhjemme er disse uldne sager. Målet var at få dem til at se sådan lidt lavet-af-et-barn-agtige ud, og jeg synes egentlig det, er lykkedes meget nogenlunde. Det gælder mest om at bruge en hæklenål, der er lidt for stor, og så ikke at gå for meget op i, hvor man rammer ned i maskerne, når der hækles kanter.
Jeg slog op med stangmasker med hjælp fra denne video.
Som det ses i baggrunden af dette foto, er projektet godkendt af et ægte barn. Mine elsker at farve salt med kridt og lægge det i smukke lag i glas og flasker.
Til dette herlige ferieprokekt for børn skal du bare bruge noget fint salt og nogle farvekridt. Mine børns favoritter er de almindelige tavlekridt fra IKEA.
God fornøjelse og nyd sommere, som den er.
Så er der blevet hæklet lidt. Men egentlig var det mest for at minde mig selv om, at jeg godt kunne lide at hækle. Det var ikke, som det plejer at være, lysten der drev værket, selv om jeg da ikke ligefrem kedede mig med det. Jeg er nok bare nede i en hækledal, der skulle da også være mærkeligt andet efter 8 års hæklebesættelse. Link til opskriften på de fine søstjernevaskeklude, finder du på mit Pinterest Board.
Noget af den tid, der før gik med at hækle, bliver nu brugt på at søge indad med meditation. Jeg har hørt mange sige, at for dem, er håndarbejde en form for meditation, men sådan ser jeg det ikke. Jeg holder mig da ikke tilbage for at stresse mig selv, når jeg hækler. Det skal gå fremad, så mange timer er der jo heller ikke i døgnet… Desuden laver jeg også altid noget andet, når jeg hækler. Hører lydbog eller ser fjernsyn. Så ikke meget meditation over det. Og på trods af al min lovprisning af “Mindfulness” (uden for dette forum), så tager jeg da også lige en runde med mig selv om, hvorvidt jeg skal gå ud og tage et nyt billede, fordi den lyserøde ovenfor vender vrangen opad.
Min djævel siger: “Hallo moster – step it up”. Min engel siger “Slap af – ingen er perfekt, den er da også meget pæn bagpå”.
Englen vinder, fordi det er begyndt at regne.
…. Update: 5 minutter senere holdt det op med at regne. Djævlen vandt
…Jeg hækler! Gør det sgu bare. Hvis det kommer til at gøre ondt, er det bare ærgerligt, for i morgen skal jeg hjem til mor og far, og dem har jeg ikke set i evigheder. Så jeg er ligeglad. Ha!
Billedet er en lille vintage sag fra min mors gemmer.
Jeg bliver stadig glad, hver gang jeg ser på denne taske, jeg hæklede for 7 år siden på en af vores dejlige ferier i Israel.
Hæklearmene er stadig ikke ok, så hækling er fortsat på pause.
… er desværre aflyst her i huset i år. Jeg havde planer om den helt store produktion, men jeg har haft ondt i armene et stykke tid og har indstillet hæklingen ind til videre. Det kommer nok til at tage lidt tid, inden jeg er tilbage, og jeg vil have hede hækledrømme ind til da.
I vinterferien blev der tid til at hækle lidt. Denne poncho til vores datter på fire år blev hæklet på ingen tid af forskelligt uldgarn fra gemmerne + lidt nyt. Kender I det? Selv om jeg har ufatteligt meget garn og vil lave et projekt – kun af garn fra gemmerne, ender det ofte med, at jeg skal ud at købe et par nøgler til at supplere med, og så står jeg tilbage med lige så meget garn i lageret, som da jeg startede. Jeg får aldrig gjort et mærkbart indhug i garnlageret, selv om jeg prøver virkeligt hårdt… med mindre jeg sælger ud…..
Nej, gys! Sikke en tanke!!
Hækleopskrift til ponchoen kan findes her.
Jeg hæklede noget i dag. Det viste sig at være en hat til en kat.
PS: Til dem der har fulgt med i mine kattes historie. Den sorte her er nu vores eneste kat. Den anden kat døde for to måneder siden. Den blev 13 år – og det er flot for en British Shorthair. Det var sukkersyge, der blev dens endeligt. Dyrlægen kom herhjem og hjalp den herfra på det helt rigtige tidspunkt. Men det var ufatteligt svært at være den, der skulle beslutte, hvornår det rigtige tispunkt var nået. Nu står her en fin lille urne med hendes jordiske rester. Når det bliver varmt og dejligt udenfor, skal urnen i jorden. Jeg er ved at være ok med det, men jeg kan stadig få øjne som “modne tomater”, som vores søn har sagt, når jeg tænker på hende. Jeg føler, at vi holder hende udenfor.
Første tevarmer er færdig. Den blev lige så hysterisk som tekanden selv.
Kagen vil altid med på billederne, så den fik lov igen.
Rart endelig at finde anvendelse for tutten. Den skal nok holde godt på varmen.