LisBethLys har sendt denne udfordring videre til mig – jeg skal vise mine 5 bedste loppefund. Jeg har gjort mange fund i løbet af årene. Da jeg flyttede hjemmefra, var det sådan cirka kun opvaskebaljen, sengen, kommoden og garderobeskabet der var first-hand. Resten var loppefund – og jeg har elsket det. Jeg er nemlig opflasket med Hjallerup Marked, klunsning og daglige ture til den lokale marskendiser og velgørenhedsbutik.
Her kommer nogle af favoritterne:
Smukke dåser, bakke og dug – alt er genbrug.
Alt på hylderne undtagen den buttede vase er genbrug.Stolen har fulgt mig siden, jeg flyttede hjemmefra – barnevognstæppet er også genbrugsfund.
Her er det den sorte lampe, der er købt for en 20’er i sin tid – også fra første lejlighed.
Bogen med det smukke art decó motiv tog jeg kun for udseenets skyld.
Skålen her battlede jeg med min mor om. Da jeg stadig boede hjemme hos mine forældrer, kom jeg en dag hjem og fortalte hende, at jeg havde set den i marskendisernes vindue om morgenen og, at den nu var væk. Det var selvfølgelig hende, der havde købt den, men hun forbarmede sig over mig…
Denne gamle Singer har, så vidt jeg husker, kun kostet en hund. Det var igen min mor, dar havde været den dygtige shopper.
Hvis du vil se flere af min mors loppe- og antik-fund, så klik ind her. Jeg ved, at hun pønser på at lægge billeder af sin KÆMPE samling af vintage kjoler ud samme sted i nærmeste fremtid.
Ups – var det mange ting? De var altså lige værdige…
Jeg sender stafetten videre til Puk og Kardemomme, fordi jeg ved, de er nogle seje loppeshoppere, og jeg gad godt vide, hvad deres bedste loppefund er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar