1. jun. 2011

Nyt navn på bloggen… eller…

Jeg har aldrig fortalt jer, hvordan min blog fik sit navn. Historien får I nu, hvor tiden er inde til et nyt navn. Jeg besluttede i 2009 at flytte min blog til Blogspot. Navnet ”Fru. Ekelund i Hæklehopla” kom meget impulsivt til mig, da jeg sad og filosoferede over, hvad bloggen skulle hedde. På det tidspunkt var en af vores naboer et ældre ægtepar, der gerne ville bestemme over vores have. Når nabokonen henvendte sig til mig for at udbede sig forandringer, lagde hun altid ud med et skingert

”Fru. Eee-kelund”.

Jeg syntes det lød så morsomt, højtideligt og ”uptight”. Jeg ser slet ikke mig selv som en, man taler sådan til! Det var den ene halvdel af blognavnet. Her kommer den anden.

Når jeg har lyst til at hækle er det altid med en følelse af hæklehopla (ja ja, jeg ved godt, at det ikke er en offentligt anerkendt følelse, men sådan føles det altså). Det var kontrasten i lyden af nabokonens højtidelige tiltaleform og det tra-la-lu-la-lej-ede ord ’hæklehopla’ der trickede mig til at klaske det på bloggen. Der har det stået og flagret i 3 år, og jeg trænger til en navneforandring. 

Jeg er stadig i hæklehopla, og jeg synes stadig, det er en fest at hækle. Derfor omdøber jeg bloggen til 



Her vil fortsat blive hæklet høje masker og lave masker og tykke masker og tynde masker. Og jeg lover jer, at ”bedstemor-hækling” ikke er in da house….

…Det er så nu, der lyder en høj skinger ridse-i-pladen-lyd eller en høj skinger hvinendende-bremser-lyd – du må selv vælge. For lige inden, jeg skulle til at gå i luften med ny banner og hele svineriet, fik jeg den åndsvage tanke: “Tænk hvis der er nogen, der allerede har kaldt deres blog for Maskebal”.. tjekke tjekke tjekke .. det var en fuldtræffer!! Det var der så. Og jeg ved godt, at der er dødsstraf for den slags her i “Blogland”, og det er jeg overhovedet ikke parat til at gå ind i. Så jeg må kravle i tænkeboksen igen og æde i mig, at det tog mig en hel aften at hækle skiltet (her ovenfor). Godnat og sov godt! 

Hvis du hører godt efter, kan du måske mig udspy eder og forbandelser hele vejen op til sengen.

16 kommentarer:

Komadyret sagde ...

Hei, liker godt det nye navnet ditt og vil ikke ødelegge gleden din. Men siden du spør, så vil jeg tipse deg om en jeg iallefall vet om, så får du avgjøre det selv. ;) Det er jo en norsk blogg da, så da er det vel kanskje "lov" likevell? ;)

http://maskeball.blogspot.com/

Rikke sagde ...

Hei Komadyret

Tak for kommentaren og tipset. Men som du også vil se længere nede i mit blogindlæg, fandt jeg lige inden lancering selv en anden (dansk) blog med det navn. Så derfor har jeg ikke omdøbt bloggen, som det var intensionen. Rigtig meget øv!!

Kh Rikke

LisBethLys... sagde ...

Pokkers også! Det er edderma'me ØV! Jeg kan godt lige se for mig, hvor muggen du må have set ud i ansigtet... Du må have hjernen i gang igen - Hvad med Maskerade?
Hav en dejlig dag!
Kh. nabokonen, der IKKE skriger ”Fru. Eee-kelund”!

Jette sagde ...

Øv, hvor ærgerligt navnet var taget, når du nu havde lavet det fine broderi :o( Håber du finder et andet navn, der er lige så godt.
Sjov historie om oprindelsen til nuværende blog-navn :o)

Rikke sagde ...

Godmorgen - sikke nogle morgenfriske kreadamer, jeg har haft besøg af her i dag!

LisBeth - Ja det er da bare for træls. Sad også og tænkte på, at det er ok, at børn i hobetal hedder det samme, men det er ikke helt ok her i Blogland. Jeg har set henretningerne, og jeg skal ikke nyde noget.

Maskerade var min 2. prioritet, så det bliver det faktisk nok, MEN jeg synes, at Maskebal var en tand mere festlig. Men tak for tippet - det kan være jeg napper den. Eller også kommer jeg bare til at hedde Hæklehopla.

Jette - tak for kommentaren - Der er så mange Fruer her i Blogland, og jeg ville gerne fortælle, at jeg ikke bare hedder "Fru Ekelund", fordi jeg ikke kunne finde på andet. Lidt unik, vil man vel altid gerne være ;-)

God Kr. Himmelfarts dag til jer.

Kh Rikke

Gitte sagde ...

Ja man skal passe på ikke at træde nogen over tæerne...
Jeg er vild med dit nuværende navn, men kan også godt forstå, hvis du trænger til lidt fornyelse ha ha

Maskebal - øv er taget
Maskehopla...tjaaa


Go' Kr. Himmelfartsdag til dig

Hilsen Gitte

Line sagde ...

Ej noget gammelt ti.....
Synes ellers det er det helt perfekte navn til dig.
Det vrimler jo med næsten ens blognavne og jeg tvivler på at henrettelser som vi før har set vil finde sted igen. Men ok, man ved jo aldrig og forstår godt at du slet ikke vil i nærheden af det!!
Kunne det være en ide´ at kontakte hende den norske blogger og høre hendes mening, der er jo en lille staveforskel??
Årrrh maskebal.....

Sofie Legarth sagde ...

Ja, øv da - hvad med bare at lave en lille ændring, som; "Maskeballet"

Sofie Legarth sagde ...

...og ja, så kan du jo bare fortsætte på skiltet ;-))))))

Rikke sagde ...

Hej med jer!!

Gitte - Maskehopla, det var sgu da et meget godt navn! Det skal jeg lige tygge på.

Line Tak for din indlevelse. Du ved, hvordan det er. Så Nej, jeg skal ikke nyde noget (der er en Dansk Blog - og åbenbart også en Norsk), og jeg vil ikke spørge dem om lov. Jeg vil hellere lade dem have deres blognavne for sig selv.


Sofie - det var da også en rigtig rigtig god idé. Maskeballet - ja, den tænker jeg også lige over. Det vejer jo ret tungt, at jeg ikke behøver hækle skiltet om ;-) Tak for den idé!!

Kh Rikke

LisaLise sagde ...

må man stemme?? jeg syntes maskehopla er godt, men kan også godt li' den nuværende... :)

Danecroc sagde ...

Hæklehopla er fin-fin. Tænk på, at hvis du vælger Maskeballet, Maskehopla o.lign., så kunne man tro, at det handlede om strikning (også). Og det gør det jo ikke (vel??!!!)

Rikke sagde ...

Hej Lise

Tak - Ja Maskehopla er ikke tosset. Er stadig i tænkeboks.

Hej Danecroc - velkommen her!! Du har jo ret, det har du da - og nej det skal det da ikke. Good point!

Hej alle

Hvor er det bare fedt med alle jeres kommentarer og idéer. Virkelig mange gange tak!!

Jeg kan altså ikke kommenter jeres blogs på Blogspot for tiden - kun min egen. Det er meget mærkeligt. Men jeg kan se rundt om kring i "nabolaget", at jeg ikke er den eneste med det handicap :-(

Kh Rikke

Christine Clemmensen sagde ...

For f* hvor er du skæg :-))) Morer mig højlydt. Jeg ku godt li Maskebal. Men jeg ka også rigtig godt li Hæklehopla, og så ved man det er dig.
Alt er godt.
Fuck på det så (når du må bande så meget, vil jeg også lidt ;o)

Rikke sagde ...

Christine - Tak for opbakningen. Jeg er faldet ned igen, men bare lige for at holde tonen. Så fuck-fuck da ;-)

Kh Rikke

Anonym sagde ...

Ford arbejdsstation bringer dit kontor til dit køretøj, hvilket gør det nemmere at drive forretning i Houston end nogensinde før. Spørg din Houston Ford-forhandler om de mange muligheder .rn   rnMed en in-dash computer i din Ford pickup eller van , kører du rundt Texas uden at skulle tilbage sporet til dit kontor i Houston for at udfylde en formular eller indsende en arbejdsordre . Du skal blot logge på din computer fra din Ford og tjekke e -mails , udfylde regneark og logoplysninger . Din Ford-forhandler Houston kan diskutere yderligere med dig fordelene af Ford arbejdsstation .

[url=http://motoreviewnow.info/sandberg-volvo/]Sandberg Volvo[/url]