Produktion af hæklet påskepynt…

…  er desværre aflyst her i huset i år. Jeg havde planer om den helt store produktion, men jeg har haft ondt i armene et stykke tid og har indstillet hæklingen ind til videre. Det kommer nok til at tage lidt tid, inden jeg er tilbage, og jeg vil have hede hækledrømme ind til da.

Hæklet pigeponcho i candy colors

I vinterferien blev der tid til at hækle lidt. Denne poncho til vores datter på fire år blev hæklet på ingen tid af forskelligt uldgarn fra gemmerne + lidt nyt. Kender I det? Selv om jeg har ufatteligt meget garn og vil lave et projekt – kun af garn fra gemmerne, ender det ofte med, at jeg skal ud at købe et par nøgler til at supplere med, og så står jeg tilbage med lige så meget garn i lageret, som da jeg startede. Jeg får aldrig gjort et mærkbart indhug i garnlageret, selv om jeg prøver virkeligt hårdt… med mindre jeg sælger ud…..
Nej, gys! Sikke en tanke!!

Hækleopskrift til ponchoen kan findes her.

Kat med hat

Jeg hæklede noget i dag. Det viste sig at være en hat til en kat.

PS: Til dem der har fulgt med i mine kattes historie. Den sorte her er nu vores eneste kat. Den anden kat døde for to måneder siden. Den blev 13 år – og det er flot for en British Shorthair. Det var sukkersyge, der blev dens endeligt. Dyrlægen kom herhjem og hjalp den herfra på det helt rigtige tidspunkt. Men det var ufatteligt svært at være den, der skulle beslutte, hvornår det rigtige tispunkt var nået. Nu står her en fin lille urne med hendes jordiske rester. Når det bliver varmt og dejligt udenfor, skal urnen i jorden. Jeg er ved at være ok med det, men jeg kan stadig få øjne som “modne tomater”, som vores søn har sagt, når jeg tænker på hende. Jeg føler, at vi holder hende udenfor.

Tevarmer #1

Første tevarmer er færdig. Den blev lige så hysterisk som tekanden selv.

Kagen vil altid med på billederne, så den fik lov igen.

Rart endelig at finde anvendelse for tutten. Den skal nok holde godt på varmen.

Livreddende hækling - DIY

Vores stakkels barn var ved at gå til over den kradsende rullekrave i sin “ikkekradsende” uldsweater. Det kaldte på livreddende hækling (livreddende for både barn og trøje). Jeg vil gerne dele teknikken:

Først sikrer jeg alle masker hele vejen rundt – lige under der, hvor jeg vil klippe rullekraven af – med en snor (garn), der syes ignnem alle strikkemasker hele vejen rundt:

Der hvor snorens ender møder hinanden sikres de med en knude, hvorefter rullekraven klippes af - en eller to srikkemasker over de sikrede strikkemasker:

Så hækles der fastmasker hele vejen rundt i den nu hærgede halsudskæring. Hækl ned under “snoren” i hver strikkemaske hele vejen rund. Hækl evt. en eller to rækker ekstra og tag evt ind tre gange ved hver “skulder”.

Nu kan trøjen bruges igen. Helt uden hysteriske anfald.

Hysterisk fisefornem!

Somme tider kan jeg bare ikke modstå ting, der er helt hysteriske.

Jeg har fast tradition for at besøge yndlingsbutikken, når jeg er “hjemme til jul”. Denne jul skulle være den første undtagelse, fordi vi først kørte “hjem” d. 23. december. MEN til min store overraskelse gled trafikken som var det en almindelig dødsyg tirsdag i september. Derfor landede vi i Brovst to timer før lukketid – butikkens altså. Kl. atten-nul-dut på lillejuleaftensdag skød jeg ind i “Antik og Genbrug”, hvor denne fisefornemme tekande stod og ventede på at blive købt. Jeg var ikke helt sikker på, at det var mig, den ventede på før min mor truede med at købe den, hvis jeg ikke gjorde. Sølle 40,- kr. skulle den koste, så det gik jo nok. Jeg har længe været på udsigt efter en tekande til at hækle en tevarmer til, så det var jo oplagt. Hr. Ekelund var godt nok lige ved at dåne af rædsel, da han så den – det var vist ikke lige hans stil. Så pakkes ind, det skal den.

I aften vil jeg sidde ved disse to hyggespredere og finde ud af, hvordan tevarmerene skal laves.

Er hoppet på vognen med uldne blyantholdere…

… og har hæklet to stykker. Den ene passede ikke til emet (jeg fik ikke lige målt undervejs), så den blev til en karaffelvarmer. Den anden er blyantholder til vores nyindrettede kontor og gæsteværelse.

Godt nytår!!!

Pers pæne påklædning

Hjemme hos mine forældre i julen havde jeg udsigt til søde dukke-Per i udstillingsskab, når jeg lå i min seng. Jeg kunne slet ikke få øjnene fra hans fine tøj – især ikke den hakkede bluse.

Måske hakning (tunesisk hækling) skal have en chance i det nye år?

Glædelig jul

Kære læsere. Jeg vil ønske jer alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår!!

Honningkagehuset her er desværre ikke hæklet af mig. Men det er helt sikkert på to-do listen til næste jul. Jeg havde bestilt opskriften i dette skønne opskrifthæfte fra en webshop i USA. Men det tog ikke mindre end 9 uger at transportere hæftet den lange vej hjem til mig, så jeg har først lige modtaget det for få dage siden. Og jeg ved ikke med jer, men jeg er færdig med at producere julepynt for i år, nu vil jeg bare nyde synet af alt det dejlige julepynt og julelyset i mine børns øjne.

Fikset juletræstæppe

Sidste år spildte jeg blåbærsmoothie ud over vores gamle juletræstæppe. Pletterne gik ikke af i vask, så nu er jeg igang med at hækle lapper, til at dække blåbærplettene.

Opskriften til klokken fandt jeg et, for mig, nyopdaget hækleopskrift paradis Free Vintage Crochet under “Potholders”.

Svampen er ikke lige syet helt fast endnu. Katten lå i vejen.

Man behøver vel ikke være fan af “Lis og Per”, bare fordi man hækler?

Ja det var bare den tanke jeg fik, da mine kolleger blev vildt overraskede over, at jeg helt af lyst sad og hørte “The Prodigy” til mit kontornusseri. Jeg kom til at tænke på, om det var overraskende fordi, jeg er en kontormus med pagehår, der hækler i min fritid. Man behøver vel heller ikke nødvendigvis være en sadistisk maniac, bare fordi man hører “The Prodigy”? Det var måske heller ikke ligefrem, dét, de tænkte, og jeg spurgte heller ikke, hvorfor det var så overraskende. Det er sjovere at digte en historie krydret med mine egne fordomme. Og ps: Ikke et ondt ord om Lis og Per – det er bare ikke lige min musiksmag.

Hæklet nissehue

Nissehuen her er egentlig lavet til lillepigen, men nu er hun blevet fotograferet med den på, og så mener hun ikke, hun behøver tage dén på igen. Så må bamsen uden øjne være den, der viser den frem i dagslys. Datteren er nederst i meget-tidlig-vintermorgenbelysning.

Snekrystallen er kommet i brug, og jeg tror, det endte med at blive en helårsudgave.

Her er nissehuen på vores lille gåsepige.

Jeg har bare slået et antal luftmasker op, der passer til hovedomkredsen, samlet til en ring, hæklet fastmasker i  omgange og taget én ind pr. omgang hele vejen op.

Snefnug

Det er noget så sølle med hækleproduktionen her i huset, men lidt bliver det da til. Dette lodne snefnug er min første af slagsen. Den var sjov at hækle, især fordi, jeg fór vild i opskriften og måtte have fat i  hækelidolet Sidsel Sangild, der heldigvis var frisk på at hækle med og “drøfte” opskriften. Tak for det Sidsel!

Opskriften er gratis og fundet på Ravelry, der ledte mig herhen. Hivs du læser opskriften, så læg lige mærke til den dekadente detalje med den gyldne sikkerhedsnål. Det er der altså stil over!

PS: I øjeblikket bevæger jeg mig rundt i blogland som et usynligt spøgelse. Til alle, der har blogs på Blogger, som jeg har: Jeg kan ikke kommentere hos jer. Jeg sender syrlige feedback mails til Google – håber, I gør det samme, så de kan få strammet op! Ellers flytter jeg tilbage på min gamle blog.

Endelig hæklet julepynt!

Der er meget stille på hæklefronten her huset for tiden. Der er meget andet på tapetet. Det der optager det meste af “min egen tid” er vedligehold af korpus. Heldigvis kan det foregå i fitnesscenter med lydbog i ørerne eller foran en yndlingsserierne på tv. Nå men lidt er det da blevet til. Dette 15 cm. høje juletræ er kommet til live. Om det skal have pynt eller ej, er jeg ikke helt færdig med at afgøre. Opskriften er herfra. Jeg glæder mig til at se din version af juletræet!





Disse pom pom’er her kan måske komme til at udgøre pynten.

Hvad er man, når man er ikke kan modstå garn?

Garmoman, garnsvag, garnmisbruger…? En ting er sikkert: Når jeg står overfor et godt garntilbud, så bliver jeg svag og ude af stand til at lytte til min egen fornuft. Jeg kan overhovedet ikke styre det. Der er ikke noget at gøre. Jeg kan ikke lade det ligge. Jeg køber det. Fredag aften, da vi ventede på take away hos byens nye thaijoint, så jeg mit snit til at løbe i Netto og købe slik til Haloweenbørnene. Jeg benede af sted og drønede fokuseret forbi reolerne med imaginære skyklapper på. Alligevel var der en bunke garn, der ufatteligt nok fangede mit blik. Dér huggede jeg bremsen i.

Der var ikke noget jeg kunne gøre. Min vilje blev sat ud af spil af en højere ukendt kraft. Tilbage stod jeg med snuden i garnkassen og regnormsryg. Endelig fandt jeg det juletræsfarvede garn, som jeg liiige stod og manglede i min ikke uanseelige samling. 8 kr. – den napper jeg da lige. Og med en lillebitte rest af vilje, lod jeg de hvide, røde, brun og lilla garnnøgler ligge. Efter at have tjekket ud af Netto, listede jeg diskret det grønne garnnøgle ned i min grønne jakkelomme og tænke, at det nok var bedst, at Hr. Ekelund så det. Så ville han bare moppe mig– især pga det her, men også fordi jeg herhjemme har to kommoder, en vasketøjskurv og et skab fyldt med garn.

Da jeg sultent tøffede forbi de samme garnnøgler (og nogle andre) i Netto igen i dag, følte jeg mig som et offer for grov uretfærdighed. Det var simpelthen uretfærdigt, at jeg ikke bare måtte købe det garn og blive endnu mere lykkelig. Heldigvis havde jeg advaret min sunde fornuft på forhånd, så den sejrede denne gang.

My name is Rikke and I am a yarn addict.

Produktiv ferie

Vi er lige kommet hjem fra ferie hos svigerfar i Israel. Jeg tog derned med kufferten proppet med garn – og hjem med kufferten proppet med garn og tre nyhæklede ting. Om aftenen sad jeg for mig selv og hæklede med den utrolige historie “3096 dage” af/om Natascha Kampusch på lydbog. Den kan anbefales!

Tørklæde, der er vist på de næste to billeder, er inspireret af Jeanette fra bloggen Lutter idyl, der har hæklet et tørklæde efter Sidsels opskrift i "Hæklede Gaver". Tak for inspirationen, Jeanette – og du skal bare vide, hvor mange gange, jeg har forsøgt at kommentere hos dig – for dine flotte hæklerier og din kære søn. Uha uha – hvor har det kriblet i mine fingre for at kommentere. Hver gang, jeg har forsøgt, er min kommentar forsvundet ud i cyberspace.

Der er rigtig mange blogs, jeg ikke kan kommentere på for tiden, og det jeg ked af, for der er så meget feedback, jeg gerne vil give. Det er Blogger/Google, der er synderen, og det er simpelthen for sølle, at de ikke får rette op!! Ind til videre har jeg ikke haft problemer med at kommentere på Bloggerblogs med “Kommentarformularmeddelelse” i popup-vindue.


De næste to billeder viser de køkkenhåndklæder, jeg fik hæklet på ferien, Jeg var blevet træt af, at jeg altid hang fast i den krog, køkkenhåndklædet hang på i vores køkken. Derfor har jeg lavet et par håndklæder med knapper. Problem løst.

Hvidløgsgræsker og noget om at gå agurk i en garnbutikuden uden at vide det

Kæmpe græskar?

…nej minigræskar.

Det ligner lidt et hvidløg. Hæklet efter denne opskrift.

Stakkes Hr. Ekelund – han er helt forpuklet efter at have krydset USA og Atlanterhavet på tværs med tonsivs af garn. Jeg benyttede mig af muligheden for at bestille garn hos en amerikansk online garnbutik. Min mand ringede og fortalte mig, at den kasse, som garnet blev leveret i, var lige så stor som hans kuffert, og at der var så meget garn, at han ikke kunne have det i baggagen. Jeg fattede ingenting, jeg syntes da ikke jeg var gået specielt meget agurk i den garnbutik – havde da klikket et par gange på “buy-knappen” – men da ikke så mange???!!! Men i dag, da han kom hjem, forstod jeg. Prøv at se, der ér jo ikke specielt mange garnnøgler…

… men de er KÆMPESTORE – 210 gr. pr nøgle. Hånden, der holder garnet, er min og har vist nok en rimelig gennemsnitlig størrelse for en 39-årig). Jeg har absolut ingen idé om, hvor jeg skal opbevare alt det garn…

Der var også lidt læsestof. Jeg glæder mig til at sidde med alle de nye kreamagasiner i aften og drikke dejlig kaffe af friskkværnet Breakfast Blend fra Starbucks Coffee. Aaaaahhhhhh!

Så godt at have ham hjemme igen!

Lillepigehårbøjle

I dag er jeg blevet bevilliget en stille time alene i huset mens børnene og manden er til foldbold, og inden jeg bliver græsenke i otte dage! Timen er ved at være brugt op, og snart er der liv i huset igen. Jeg nåede et bad og at sætte en hårbøjle sammen til lillepigen. God weekend!

Hæklet Halloweengræskar

Takket være mine utålmodige børn, er dette projekt blevet afsluttet en del hurtigere, end jeg havde lyst  til. At hækle 15 strimler og efterfølgende sy dem sammen med sytråd, har været en udfordring for min forlystelsessyge sjæl. Jeg har været på udkig efter overspringshandlinger, men børnene har holdt mig til ilden. Jeg havde ikke set det komme – det var endnu en kedelig proces. Og det var meningen, at jeg skulle holde mig fra den slags.

Hækleopskriften er fundet hos Skymagenta her. Græskaret er et af de mindst imponerende af hendes værker, der virkelig er utrolige. Se dem her.

Stjernehæklet halsklud

Da jeg fire måneder tilbage tog hul på projektet “tørklæde hæklet i stjernemasker”, havde jeg åbenbart glemt, at sidste år lovede mig selv, at jeg fremover ikke skal tage hul på lange kedsommelige projekter. Det huskede jeg pludselig, da jeg, for jeg ved ikke hvilken gang, sendte mit stjernehækleprojekt et ligegyldigt blik. Jeg tog en hurtig beslutning og afsluttede projektet og omdøbte det til stjernehæklet halsklud. Her er den, og jeg bliver helt sikkert glad for den, når vinden snart bliver lidt for kold og lidt for påtrængende.

Skal vi forresten ikke snart igang med noget julepynt?

Kluden samles med en broche.

Sidespring om historisk mode og body butter

Historisk mode
Jeg har tidligere nævnt min mor Inger Thunbo, som har en enorm samling af tøj og tilbehør fra det meste af det tyvende århundrede. Hun har vist udvalgte dele af sin samling i historiske modeshows og udstillinger gennem flere år. Denne sommer, var der en blogger tilstede til et af disse shows. Så, hvis du er interesseret i historisk mode, kan du se flere billeder af nogle af hendes ting her hos "Les Fashion Victems" .

       

  

To af billederne er lånt hos “Les Fashion Victems”, håber det er ok, ellers sig til! Den lokale avis viste også billeder fra det seneste show.

Body butter
“Cremebloggeren” Lise deler gavmildt ud af sin viden om naturlig hudpleje. I sidste uge vandt jeg hendes Bare Basic Body Butter giveaway. Så nu er jeg gået igang med at teste de lækre body butters og er spændt på, hvilken feedback, jeg kommer til at give Lise.